Madaffald i Danmark og EU: Hvad viser tallene for 2024?

Madaffald er et vigtigt mål for, hvor effektivt fødevarekæden bruger sine ressourcer. Det omfatter ikke kun spiselige fødevarer, som bliver kasseret, men også ikke-spiselige dele, der ender som affald. Nye, officielle opgørelser af 2024 viser betydelige forskelle mellem Danmark og EU-gennemsnittet. Men tallene fortæller ikke hele historien om madspild, og de må ikke tolkes som en direkte rangliste over landenes madvaner.

De centrale tal for 2024

Danmarks Statistik opgør Danmarks madaffald til 1.560.394 ton i 2024, svarende til 262 kg pr. indbygger. Eurostat opgør EU’s samlede madaffald til cirka 57,9 millioner ton eller 129 kg pr. indbygger samme år. EU-aggregatet er estimeret, da 2024-data mangler for enkelte medlemslande; for disse anvendes de senest tilgængelige oplysninger.

Danmarks opgørelse er fordelt på fem led i fødevareværdikæden. Tallene omfatter både spiselige og ikke-spiselige dele og følger EU’s harmoniserede madaffaldsdefinition.

Hvor opstår madaffaldet?

Led i kæden	Danmark 2024, kg/indbygger	EU 2024, kg/indbygger
Primærproduktion	21	10
Forarbejdning og fremstilling	122	25
Detailhandel og anden distribution	18	10
Restauranter og fødevareservice	14	15
Husholdninger	87	69
I alt	262	129

Den største forskel mellem Danmark og EU findes i forarbejdning og fremstilling. Danmarks opgørelse viser 122 kg pr. indbygger i dette led mod 25 kg i EU. En væsentlig forklaring kan være forskelle i produktionsomfang og sammensætning, herunder Danmarks store fødevareindustri. Derudover har ændrede anvendelsesveje for visse produktionsrester påvirket den danske tidsserie. Tallene viser derfor ikke alene, hvor meget spiselig mad der bliver smidt ud af danske forbrugere.

Madaffald er ikke det samme som madspild

Madaffald omfatter fødevarer og ikke-spiselige dele, der er blevet affald på et tidspunkt i fødevarekæden. Madspild bruges almindeligvis om den del af maden, som kunne have været spist, men blev kasseret. En restaurations registrering af 10 kg madaffald kan således indeholde både overskudsretter og skræller eller ben. Ved måling af forbedringspotentiale bør disse strømme adskilles, hvis den relevante metode tillader det.

Sådan beregnes en meningsfuld indikator for en restaurant

En intern indikator kan beregnes som M = m(affald) / m(fødevareinput) × 100 %. Her er m(affald) den registrerede affaldsmasse, mens m(fødevareinput) er den indkøbte mængde korrigeret for lagerændringer i den samme periode. Eksempel: Hvis et køkken bruger 500 kg fødevarer og registrerer 50 kg madaffald, er den beregnede andel 10 %. Indikatoren siger noget om køkkenets egen udvikling, men ikke direkte om spiseligt madspild, medmindre affaldet er kategoriseret.

For at forbedre analysen kan køkkenet registrere affaldstype, produktionsled og spiselighed. Årsager som overproduktion, fejl i indkøb, udløbne varer og tallerkenrester kræver forskellige løsninger. Målemetoden bør være ens gennem sammenligningsperioden.

Klimaaftrykket kan ikke opgøres ud fra kg alene

Et første overslag over det klimaaftryk, der knytter sig til kasserede varer, kan skrives som E = Σ(mᵢ × EFᵢ), hvor mᵢ er kg af fødevaretype i, og EFᵢ er en dokumenteret emissionsfaktor i kg CO₂e pr. kg fødevare. Faktorerne skal passe til oprindelse, dataår og systemgrænse. Resultatet er ikke automatisk lig med den mulige klimabesparelse: En egentlig besparelse kræver et sammenligneligt referencescenarie og vurdering af ændret produktion og håndtering.

Nye EU-mål frem mod 2030

EU har vedtaget bindende nationale mål om at reducere madaffaldet med 10 % i forarbejdning og fremstilling og 30 % pr. indbygger samlet for detailhandel, restauranter, fødevareservice og husholdninger inden udgangen af 2030. Referencegrundlaget er som udgangspunkt gennemsnittet for 2021–2023, men direktivet indeholder særlige muligheder for alternative referenceår under bestemte betingelser. Målene gælder på nationalt niveau og er ikke ensbetydende med, at den enkelte restaurant har fået præcis samme reduktionskrav.

Hvad viser de danske husholdningsdata om sortering?

I en særskilt affaldsopgørelse fra 14. oktober 2026 viser Danmarks Statistik, at særskilt indsamlet madaffald fra husholdninger steg fra omkring 59.000 ton i 2016 til omkring 309.000 ton i 2024. Dette er en indikator for indsamling og sortering, ikke et direkte mål for, at der produceres mere eller mindre madspild. Stigningen hænger blandt andet sammen med ændringer i indsamlingsordningerne, og datasættet bør ikke lægges oven i de 1,56 millioner ton fra den harmoniserede madaffaldsopgørelse.

Hvad kan virksomheder og husholdninger gøre?

I husholdninger kan planlagte indkøb, korrekt opbevaring og sikker brug af rester forebygge unødvendigt spild. Fødevarer med »sidste anvendelsesdato« skal håndteres efter sikkerhedsmærkningen, mens »bedst før« primært beskriver kvalitetsudvikling under korrekt opbevaring.

I professionelle køkkener er systematisk registrering af overskudsproduktion, tallerkenrester og tilberedningsspild et relevant første skridt. Produktionsvirksomheder kan kortlægge råvaretab og undersøge mere værdifuld anvendelse af lovlige sidestrømme. Alle indsatser skal tage hensyn til fødevaresikkerhed og gældende regler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget madaffald producerede Danmark i 2024?

1.560.394 ton, svarende til 262 kg pr. indbygger ifølge Danmarks Statistiks indikator 12.3.1.

Hvorfor er Danmarks tal højere end EU-gennemsnittet?

Forskellen ligger især i forarbejdning og fremstilling. Opgørelsen skal ses i lyset af produktionsstruktur, anvendelse af restprodukter og statistiske afgrænsninger.

Er madaffald det samme som spiselig mad, der smides ud?

Nej. Den harmoniserede statistik omfatter også ikke-spiselige fødevaredele.

Hvad er EU’s reduktionsmål?

10 % i forarbejdning og fremstilling samt 30 % pr. indbygger samlet på detailhandels- og forbrugstrinnene frem mod 2030.

Hvorfor fem forskellige led kræver fem forskellige løsninger

Ved primærproduktionen handler forebyggelse eksempelvis om høstplanlægning, markedsadgang og sortering af varer. I forarbejdning kan optimering af udbytte, processkift og håndtering af sidestrømme være vigtigere. I detailleddet spiller bestillingssystemer, holdbarhed og portionsstørrelser ind. I restauranter handler det blandt andet om produktion efter efterspørgsel og registrering af tallerkenrester, mens husholdninger ofte kan arbejde med planlægning, opbevaring og anvendelse af rester. Det samme indgreb virker altså ikke nødvendigvis gennem hele værdikæden.

Hvordan bør et digitalt madspildssystem indrettes?

Et system bør skelne mellem mængde, spiselighed, årsag og affaldsstrøm. Måledato, vægtgrundlag, tilberedt eller rå tilstand og kildeår skal gemmes sammen med data. Et restaurantkøkken kan eksempelvis måle madaffald pr. 100 serverede måltider, mens et produktionsanlæg måske har mere gavn af kg madaffald pr. ton råvareinput. Begge mål kan være informative, men de bør aldrig sammenlignes uden fælles systemgrænse.

Et andet princip er at undgå at forveksle et lager- eller indkøbssving med reel forbedring. Hvis køkkenet indkøber mindre i én uge, fordi der ligger varer fra forrige uge, skal lagerbeholdningen justeres, før man sammenligner spildandele.

Læs også Fødevarevidens guides om at måle madspild i hjemmekøkkenet, klimaaftryk og LCA for måltider og systemer til HoReCa. En dansk indgang til EU-data er Danmarks Statistiks indikator 12.3.1.