Det mest konkrete madspild er den mad, der allerede er købt, men aldrig bliver spist.
Foto: Sinitta Leunen / Unsplash.
Hvorfor det betyder noget
Vej eller noter den spiselige mad, der går ud, i en uge. Skeln mellem uundgåelige dele, som ikke bruges til mad, og spiselig mad, der kunne være serveret. Så bliver det synligt, om problemet ligger i indkøb, portioner, opbevaring eller rester.
Holdbarhedsmærker har forskellige betydninger. En vare med ‘sidste anvendelsesdato’ må ikke spises efter datoen. ‘Bedst før’ handler om kvalitet; vurder varen efter myndighedernes vejledning. Fødevaresikkerhed må ikke tilsidesættes for at spare mad.
Det skal du være opmærksom på
Undgå at lægge alle ubrugte dele i én spildkategori. Skræller og ben kan være uundgåelige i en bestemt opskrift, mens en glemt rest af færdig mad er forebyggelig. Metoden bliver bedre, hvis du registrerer begge dele særskilt.
En uge er et øjebliksbillede. Gentag målingen efter ændringer i portioner eller indkøb, og sammenlign gram pr. person med samme periode. På den måde kan du se, om den nye vane faktisk ændrer noget.
Gør det i køkkenet
Lav en synlig ‘spis først’-hylde i køleskabet. Planlæg én restemiddag om ugen, og frys egnede portioner ned i tide. Noter både gram og årsag, så næste indkøb bliver mere præcist.
Regn med samme enhed
Formel: Spildandel (%) = spiselig mad kasseret (g) ÷ spiselig mad indkøbt (g) × 100
Eksempel: Kasseres 300 g af 3.000 g spiselig indkøbt mad, er spildandelen 10 %. Metoden beskriver din husholdning, ikke et nationalt gennemsnit.
Formlen er et redskab til gennemsigtige sammenligninger. Måledata, faktorår, råvaretilstand og systemgrænse skal oplyses, før den bruges som dokumentation.
Se også
Bæredygtighed i madlavning – hovedguide · Køleskab, rester og sikker genopvarmning · Vand, areal og biodiversitet i råvarevalg
Kilder og afgrænsning
Fødevarestyrelsen: Vurder madens holdbarhed · Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt ned
Redaktionel guide, opdateret 16. oktober 2026. Eksemplerne er illustrative, og anbefalinger kan afhænge af alder, helbred, produktion og lokale forhold.