Rester sparer kun ressourcer, når de opbevares og bruges sikkert.
Foto: Ello / Unsplash.
Hvorfor det betyder noget
Letfordærvelige varer og tilberedt mad skal hurtigt på køl; Fødevarestyrelsen anbefaler højst +5 °C for køleskabet. Store gryder køles langsomt. Fordel derfor varme rester i mindre beholdere og sæt dem til afkøling efter myndighedernes råd.
Mærk beholderen med dato og indhold, og planlæg konkret, hvornår den skal spises. Genopvarm retter grundigt og vær særligt opmærksom på retter med ris, fisk og kød. Den sikre håndtering afhænger af råvarer og forløb, ikke af om resterne ser pæne ud.
Det skal du være opmærksom på
Køleskabets temperatur kan kontrolleres med et termometer. Fyld ikke store beholdere med varm mad og regn med, at midten køler lige så hurtigt som overfladen. Mindre beholdere og hurtig nedkøling mindsker risikoen.
Skriv en plan for resterne, mens du laver maden: hvornår de skal spises, og om de skal fryses. Hvis råvaren har en sikkerhedsdato, skal den håndteres inden fristens udløb. Lugteprøven kan ikke gøre en overskredet sidste anvendelsesdato sikker.
Gør det i køkkenet
Del aftensmad op ved serveringen: en portion til i morgen går straks i ren beholder. Lav ikke flere rester, end køleskabet kan rumme sikkert.
Regn med samme enhed
Formel: Brugt andel af tilberedt mad (%) = spiste portioner ÷ tilberedte portioner × 100
Eksempel: Seks portioner laves; fire spises i dag, og to nedkøles og spises senere. Brugt andel er 100 %. Hvis de to kasseres, falder den til 67 %.
Formlen er et redskab til gennemsigtige sammenligninger. Måledata, faktorår, råvaretilstand og systemgrænse skal oplyses, før den bruges som dokumentation.
Se også
Bæredygtighed i madlavning – hovedguide · Spar energi under tilberedning · Økologi, produktion og klima
Kilder og afgrænsning
Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt ned · Fødevarestyrelsen: Vurder madens holdbarhed
Redaktionel guide, opdateret 16. oktober 2026. Eksemplerne er illustrative, og anbefalinger kan afhænge af alder, helbred, produktion og lokale forhold.