Et lavere klimaaftryk pr. dag fortæller ikke alene, om en kost er sammensat mere klimavenligt. Et nyt studie gør et spørgsmål aktuelt, der også er vigtigt i danske hjem og storkøkkener; Hvad skal de måltider, vi sammenligner, levere?

Hvem spiser mest klimavenligt? Svaret afhænger blandt andet af, om man sammenligner hele dagens mad eller den samme mængde fødevareenergi.

Et studie offentliggjort 22. oktober 2026 i British Journal of Nutrition analyserer 2.348 nederlandske voksnes kostdata fra 2018–2023. Det beregnede dagsaftryk var cirka 18 procent lavere blandt de ældste mænd og 11 procent lavere blandt de ældste kvinder end i Generation X. Ved opgørelse pr. 1.000 kilokalorier svækkedes forskellene; blandt mænd var generationstendensen ikke statistisk signifikant.

Analysen er et tværsnit af selvrapporteret kost koblet til livscyklusdata. Den kan ikke adskille effekten af alder fra generation. [1]

To regnskaber med forskellige spørgsmål

Et dagsaftryk beskriver belastningen fra den mængde mad, en person spiser. En opgørelse pr. 1.000 kilokalorier beskriver belastningen ved at levere en fast energimængde. Begge kan være nyttige, men de besvarer forskellige spørgsmål.

Det følgende er et konstrueret regneeksempel, ikke data fra studiets deltagere. Dagskost A leverer 2.000 kcal med et aftryk på 4 kg CO₂e. Dagskost B leverer 2.500 kcal med et aftryk på 5 kg CO₂e. Begge har en klimaintensitet på 2 kg CO₂e pr. 1.000 kcal.

Den første kost har et 20 procent lavere dagsaftryk end den anden. Den leverer samtidig 20 procent mindre energi. Derfor demonstrerer eksemplet ingen forskel i klimaintensitet. Det er netop den skelnen, der let forsvinder, når en sammenligning kun viser ét stort tal.

Klimaintensitet = dagsaftryk ÷ dagens energi × 1.000

Med symboler: I = G/E × 1.000, hvor G måles i kg CO₂e pr. dag, E i kcal pr. dag og I i kg CO₂e pr. 1.000 kcal. For A bliver regnestykket 4/2.000 × 1.000 = 2.

Energi er ikke hele måltidets funktion

En energistandardisering fortæller heller ikke, om maden dækker behovet for protein, vitaminer og mineraler. De nordiske næringsstofanbefalinger fremhæver, at proteinets andel af energien bør stige ved lavt energiindtag, så den nødvendige mængde stadig nås. For ældre angives et anbefalet interval på 1,2–1,5 gram protein pr. kilogram kropsvægt om dagen. [2]

For en tænkt person på 70 kilogram bliver det 84–105 gram dagligt. Det er en illustration af intervallet, ikke en individuel kostplan. Pointen er, at et mindre måltid kan se bedre ud i klimaregnskabet og samtidig levere mindre af det, personen har brug for.

En let frokost til en voksen og et hovedmåltid til en ældre med lille appetit bør derfor ikke bedømmes ud fra en fælles portionsstørrelse alene. Først skal opgaven være beskrevet. Derefter kan sammensætningen sammenlignes.

Fra råvare til tallerken. Det skal afgrænsningen fortælle

Studiets miljøregnskab omfatter landbrug, forarbejdning, emballage, detailhandel, opbevaring, tilberedning og madspild, men ikke transporten fra supermarked til forbruger. Der anvendes overvejende økonomisk allokering og biofysisk allokering for mejeriprodukter. Studiet er offentligt finansieret i Nederlandene; forfatterne oplyser ingen interessekonflikter. [1]

Et tal, der stopper ved fabriksporten, kan ikke uden videre stilles ved siden af et tal, der også indeholder køkkenets tilberedning og spild. Når en opskrift vurderes, bør datakilden derfor oplyse, hvilke led der allerede er medregnet. Ellers kan køkkenenergi eller spild blive overset eller talt to gange.

Dataversionen har også betydning. RIVM’s officielle side er dateret 30. marts 2026, mens databasen angives som versionen fra 23. september 2024. En ny dato på en hjemmeside er således ikke nødvendigvis et nyt dataår. [3]

Vandforbrug og vandknaphed er forskellige størrelser

Et klimatal kan ikke dække alle miljøhensyn. WULCA’s AWARE-metode vurderer potentiel vandknaphed med udgangspunkt i det vand, der er tilbage i et opland efter menneskers og økosystemers behov. Vandvolumen alene fortæller derfor ikke, hvor belastende et forbrug er. [4]

To tænkte råvarer kan bruge lige mange liter vand, men bruge dem forskellige steder og på forskellige tidspunkter. Ved læsning af et miljømærke er det derfor relevant at undersøge, om tallet viser liter eller en geografisk vægtet påvirkning. De to oplysninger bør have hver sin betegnelse.

Sådan bliver sammenligningen brugbar i køkkenet

Et praktisk måltidsregnskab kan vise aftryk pr. serveret portion sammen med energi, protein og aftryk pr. 1.000 kcal. Kombinationen gør det synligt, om en forbedring kommer fra portionsstørrelsen, ingredienserne eller begge dele.

For en opskrift med flere portioner kan portionsaftrykket udtrykkes som G_portion = (Σ m_i × f_i + G_ekstra)/n. Her er m_i ingrediensmængden i kg på den basis, faktoren kræver, f_i aftrykket i kg CO₂e/kg og n antallet af portioner. G_ekstra dækker kun relevante bidrag, som ikke allerede er indeholdt i faktorerne.

Rå vægt, tilberedt vægt og spiselig mængde skal holdes adskilt. Hvis en faktor gælder råvaren før tilberedning, skal vandoptagelse ved kogning ikke behandles som ekstra råvareproduktion. Man kan afprøve princippet med et køkkenforsøg med to dage med samme energi og forskelligt klimaaftryk.

WHO og FAO beskriver bæredygtige sunde kostformer som et samspil mellem ernæring, miljø, økonomisk tilgængelighed og lokale kulturelle forhold. [5] For en konkret madplan er det derfor mere oplysende at vise flere relevante oplysninger end at lade én score stå alene.

Læs også

• Sådan beregnes en kosts klimaaftryk – enheder, systemgrænser og usikkerhed
• Fra kostråd til kantinemenu: ernæring og klima i HoReCa
• Protein, jern og selen i en klimavenlig nordisk kost

Kilder

1. De Wolf m.fl., 22. oktober 2026. Generational differences in healthy and sustainable eating: the Doetinchem Cohort Study. Kostdata 2018–2023.
2. Nordisk Ministerråd, 2023. Nordic Nutrition Recommendations: Protein.
3. RIVM. Miljødatabase for fødevarer, version 23. september 2024.
4. WULCA. AWARE-metoden.
5. WHO og FAO, 29. oktober 2019. Sustainable healthy diets: Guiding principles.