Afstand er vigtig at kende, men afstand alene kan ikke afgøre madens klimaaftryk.
Foto: Erwan Hesry / Unsplash.
Hvorfor det betyder noget
Transportform, fyldningsgrad og vægt bestemmer transportdelen. Samtidig kan opvarmede drivhuse, køling og lagring påvirke produktionens og efterfølgende leds aftryk. En vare dyrket langt væk under egnede forhold kan i nogle tilfælde sammenlignes gunstigt med en lokal vare fra energiintensiv produktion.
Luftfragt er et særskilt tilfælde, hvor transport kan blive en stor del. Sammenlign derfor samme vare og sæson med oplyst produktionssystem og transportform. Kort på emballagen er ikke en LCA.
Det skal du være opmærksom på
Et kilometerantal alene siger ikke, om varen kom med skib, lastbil eller fly. Køretøj og belastning skal passe til en emissionsfaktor. En hjemkørsel i egen bil kan også ændre den praktiske sammenligning, hvis turen kun foretages for få varer.
Sæsonens betydning er størst, når du kender dyrkningsforholdene. En opvarmet produktion og en længere transport bør vurderes som to komplette scenarier, ikke som to etiketter med ordene ‘lokal’ og ‘importeret’.
Gør det i køkkenet
Spørg efter dyrkningsform og transportform for den konkrete vare. Vælg en råvare, du får spist, og undgå at lade lokale indkøb føre til mere spild.
Regn med samme enhed
Formel: Transportbidrag (kg CO₂e) = masse (ton) × distance (km) × faktor (kg CO₂e/ton·km)
Eksempel: 0,001 ton × 100 km × 0,1 kg CO₂e/ton·km = 0,01 kg CO₂e. Faktoren er tænkt og medtager ikke dyrkningen.
Formlen er et redskab til gennemsigtige sammenligninger. Måledata, faktorår, råvaretilstand og systemgrænse skal oplyses, før den bruges som dokumentation.
Se også
Bæredygtighed i madlavning – hovedguide · Fisk og skaldyr med flere hensyn · Planterig madlavning i praksis
Kilder og afgrænsning
CONCITO: Den Store Klimadatabase · EU-Kommissionen: Product Environmental Footprint
Redaktionel guide, opdateret 16. oktober 2026. Eksemplerne er illustrative, og anbefalinger kan afhænge af alder, helbred, produktion og lokale forhold.